Ádám Zoltán, Aatóth Franyó, Bada Dada Tibor, Bukta Imre, drMáriás, efZámbó István, El Kazovszkij, feLugossy László, Fehér László, Gerhes Gábor, Mulasics László, Nádler István, Nagy Kriszta x-T, Soós Nóra, Swierkiewicz Róbert, Szirtes János, Tarr Hajnalka, Várnai Gyula, Wahorn András

Større størrelse

Imre Bukta: Superkartofler ved grænsen

74×103, olie, lærred, fliser og tændstik på en træplanke, 2001

Godot Galéria inviterer dig hjerteligt til

Moderne private samlinger XVII.

til udstillingen med titlen ___, hvor vi i år præsenterer et udvalg fra Gerendai Károlys samling.

feLugossy László: Sort kasse

70×100, kul, papir, 1997

Udstillende kunstnere: Ádám Zoltán, Aatóth Franyó, Bada Dada Tibor, Bukta Imre, drMáriás, efZámbó István, El Kazovszkij, feLugossy László, Fehér László, Gerhes Gábor, Mulasics László, Nádler István, Nagy Kriszta x-T, Soós Nóra, Swierkiewicz Róbert, Szirtes János, Tarr Hajnalka, Várnai Gyula, Wahorn András

Åbning: 2012: første april 25: kl. 20

Åbner: drMáriás

Kurator: Stánitz Zsuzsanna

Tilgængelig: indtil 26 maj

Francoise Gilot: En fejlig fortælling om Nilen

34×24, akryl, lærred, 1998

"Det kunne nogenlunde have begyndt med musikken – tænker man, hvis der skulle gå op for Gerendai Károlys private samling. Mens man bladrer igennem en samling, der består af flere aldersstemmelige kunstværker på 200, fremkommer tydeligt navnet på de kunstnere, hvis værker i grunden afgør materialet, og samtidig afspejler samlerens holdning. Selve Gerendai formulerer således: “Der er samme besættelse og grundlæggende følelsesmæssige tilknytning til billedkunst, som der er til mine andre hobbyer. Fra første tid har musikken i høj grad bestemt, hvem jeg har hentet fotografier fra” – vores hypotese er altså begrundet. Musikens passion lagde et nyt engagement for ham – at samle aldersstemmelig kunst.

At samle kunstværker kan nem meget ligetil blive en afhængighed, hvor især ” adgangskortet ” er den afgørende og kritiske behørighed – hvis processen starter, er der ingen tilbagevenden. Dette bekræfter ingen mindre end det faktum, at der er umuligt at finde en tom væg i både Sziget‑kontoret og Gerendais private hjem – samleren lever blandt værkerne hver dag, og i denne glæde deler han gerne med sine kollegaer. Tænk på den musikalske baggrund for dette bestemte ” adgangskort ”, så det straks bliver selvindlysende, hvorfor værkerne fra efZámbó István, felLugossy László og Wahorn András udgør en af de centrale kunstnere i samlingen. Dette var derimod kun en gradvis fordybning i kogtidskunstens samling; farvepaletten er efter hverken udvidet og farvet i utrolige mængder. Samlerens læringsproces er også et studium, der har ført til, at der nu er et selvstændigt, beslutningstjenende, forfinende og tydeligt afgrænset materiale. I de indledende valg spillede et rådgivnings- og senere venskabeligt forhold til gallerierne en afgørende rolle, og dette karakteriserer stadig samleren i dag, selvom investeringsaspekter stadig ikke er en præference. Købet af kunst drives derfor af følelsesmæssige aspekter, som ledsages af en stadig mere informeret og kunstnerisk kyndig samlerting.

Wahorn András: En mand med kniv

160×190, olie, væg, 1997

Samlingens en af de mest fremtrædende tråde udgøres ikke af de lette værker fra den tidligere musikalske kunstner, som senere gik udenfor i håndværket, over den nævnte gruppe af samtidsskaberne (efZámbó, feLugossy, Wahorn). Aatóth Franyó er også til stede med flere værker; deres arbejde sammen med den forrige, sientendre gruppe bekender samlingen til en noget absurd, drømmeagtig, figurativ del, der typisk beskæftiger sig med menneskelige dilemmaer. En anden vigtig tråd i samlingen er skabt af mere abstrakte, gestusbaserede værker, der leger med materiale og overflade. Gerendai kan selv hævde flere værker fra blandt andre Adám Zoltán, Nádler István, Bukta Imré, Fehér László, Mulasics László, Swierkiewicz Robert og Szirtes János, hvor man tydeligt kan følge den efterfølgende, forskellige stilistiske perioder. Samlingens to hovedvurender er derfor baseret på de de to grupper fra ovenfor, som udvides af værker af kunstnere med ofte et barnligt tegne-lignende udtryk, men med vidt forskellige emner, som Dr. Máriás Béla, Bada Dada, Nagy Kriszta eller Soós Nóra males, hvor fra Soós Nóra internt findes det politisk motiverede 'Sivatagi Róka' blandt de udstoppede materialer. Den traditionelle maleriske basismateriale løses gradvist ud i mere eksperimenterende medieværker, f.eks. Gerhes Gábor's lightbox-projekt eller Várnai Tibors landskabsfremstillinger i lentikulær teknik. Den yngre generation, såvel som Soós Nóra, repræsenteres af den appellerende humor, en montageskabeli af Csiszér Zsuzsi og de meget farverige, ofte figurative, ofte abstrakte malerier af Győri Márton, mens Tarr Hajnalka fra flere perioder også har betydelige værker i samlingen. Samlingen bestående af udvalgte værker af tilsyneladende selve »maghariske« kunstnere, suppleres med Jurriaan Molenaars rene arkitektoniske malerier, Francoise Gilots abstrakte værker og Martin C. Herbrets monumentale portrætter.

A samling, som kan ses på Godot-galeriet, er udvalgt efter et meget komplekst, eklektisk samlinges kuratoras arbejde, hvorefter formålet er at præsentere de segmenter, som udgør samlingens ryggrad, og samtidig åbne vej for et udvidende spektrum.

Kurator: Stánitz Zsuzsanna

Nádler István: Feketebús No.2

140×110, olie, lærred, 2007