Gaál József

Gaál József Corpus Hystericum åbning: 2019. februar 15‑en 18 kl. Cserhalmi Luca kunstner åbner: I år er 20 år gammel Godot Galérien festlige begivenheders ene hovedpille, at gallerien i denne jubilæumsårring afholder for hver af sine vigtigste kunstnere en såkaldt udstilling, hvor kunstnerens nyeste værker præsenteres for publikum. Vi vil med dette gerne påpege, at selvom vi taler om samtidens levende klassikere, er de stadig, frem til i dag, kreative og spændende kunstnere, som reagerer på de begivenheder, der foregår omkring dem, på forandringerne i det visuelle kunstliv. I denne serie er den første udstilling af Gaál József, som har arbejdet sammen med Godot Galérien i længst tid, afholdt hos os 2000-en. Gaál József (1960) kunstner, lærer på Det Ungarske Kongelige Kunstskole, kunsthistoriker. Udover taveldokumenter laver han også grafik og kollager, men den plastiske modning er også en uadskillelig del af hans kunst. Hans serier bygger på hinanden, temaerne og motiverne vender tilbage i spejlet af en udmattet forskningsvirksomhed. Midtpunktet i hans kunst er mennesket; han stræber primært efter at skildre de spændinger, der bor i vores indre, på en ekspressive måde. I den groteske kunst (grotreál – Szeifert Judit) vises de fjernede, asymmetriske ansigter og kroppe, som ofte forestiller sig en næsten abstraktion. Ved at udforske de evige spørgsmål, der vedrører menneskets essens, vender han sig tilbage til skildring af kød, menneske‑monster og interne kampe, fragtlig tilstanden af eksistens. Et af hans mest emblematiske motiver er masken, som både symboliserer og udtrykker sig selv; i abstraktion eller i den målsætning, hvor det antyder, fungerer den som et værktøj til at fremstå arketypier. Bag forestillingen af mennesket vækker og gentænker den tanker, der spænder over generationer og kulturer, og det giver hans kunst den mytiske og rituelle atmosfære. Mellem mange udstillinger fremtræder hans soloudstilling Vezegöleken gammelhed i et tårn efter med alap på 2018-en i Műcsarnok, hvor han i høj grad fokuserede på sin plastiske praksis. Med sine nyeste værker vendte han tilbage til en teknik, han allerede i flere årtier har overset. I sin nye serie skabte han kollagementer ud fra selvskabte og halve malerier, der dermed reflekterer processen med at bygge og ødelægge, lagdannelse og ustoppelig forandring. I modsætning til hans sædvanlige mytiske, archaistiske tilnærming, fører hans værker os ind i sin nuværende psyke-labyrint: I hans værker parse han forbindelsen mellem krop og sjæl, den moderne menneskes kropsbillede­udvikling, identitetens splitte skizo­fase og de centralkredsløsheds‑problemer, der kendetegner vores tid. Samtidig illustrerer billederne af sammensatte kroppe både dukker, automater og deres moderne versioner, cyberskeletets ånd, som Gaál bringer videre ophold i maskens og protesernes tanke­kreds, som han tidligere har fremstillet i sine tavler.

Ny Kunst