Erdei Krisztina

2008 Budapest, Ungarn

Godot Galérien inviterer dig hjerteligt.

Erdei Krisztina

Til udstillingen «Formaságok».

Åbning: 2009. november 19-den, torsdag fra 20 til 22.

Vi viser en nøje udvalgt samling af værker fra kunstnerens materiale fra bogen, der har en lignende titel i 2007 (Formaságok), samt af de seneste værker, som er tematikmæssigt relaterede.

Udstillingen kan ses indtil december 19. På hverdage fra tirsdag til fredag mellem 10 og 18. Lørdag mellem 10 og 13 timer.

2008_. 06., Szeged, Ungarn

Skrivelser om kunstneren:

"Alle hans billeder har kun én lille, lidt mærkelig karakter. Som om vi under normal billedvisning skal modtage en anden data, som om vi uønsket stadigt får spam. Hans fotografier er humoristiske, men deres groteske særpræg er for meget, de er ikke ironiske, men snarere kan de beskrives som en form for opvågnende drømme, som om de omgår vores normale indenfor opfattelse. Det er herefter klart, at betydningen af det realværkende er fotografier som rødder i den virkelige verden, som får det til at fremstå som overræsende, interessante sammenhænge, formelologiske ligheder og thought equivalent. Det er da noget mere forvirrende, at display af optødig, kulturelig eller livsstil‑relateret overflod og anomaler ofte fører til, at kunstværket er fået til at komme frem." – Készman József

2007.06.11., Nahariyya, Israel

„Erdei Krisztina ser ud til at fortolke sit liv gennem billeder. Hun laver en kvasi‑visuel dagbog, idet hun udnytter den digitale tekniks menneskelige målsyns­begrænsede, men alligevel «uforklarlig» potentiale, hvormed hun altid holder sin maskine tæt på og maksimerer muligheden for billeddannelse. På den måde skaber hun betingelserne for at kunne indfange og gentænke enhver tilfældig impuls samtidigt i det givne sted og tidspunkt, hvilket udvider eksperimenteringsmulighederne og giver et større rum til direkte refleksion over livets begivenheder.“

Billedernes formfremstilling minder om den private fototænkende æstetik: ved tilsyneladende at ignorere kompositionsreglerne og at "klikke frem og tilbage" får enkelte elementer til at vise sig forstyrrende ude eller ind i billedet, eller til at føles frustrerende livløse. De menneskelige ansigt, der forekommer i et ikke helt optimalt øjeblik, fanges i uvidende flugt. Da de private billeder i høj grad tilhører dårlige amatørfotografer, er sådanne "guld-sko-fejl" såsom eksponeringstid, der ikke passer med den givne lysforhold, eller så billederne er kraftigt over-ordentligt eller under-eksponeret, tilladte hos disse optagelser. De udviste uafbalancerede toner i den pågældende billedkæde forstærker også øjeblikkets tilfældighed og dette udledes følingens ærlige nærhed. – Böröczfy Virág

Erdei bryder elegant også med de hold- og karrieredrevne, som han ofte opererer med i dag – de, der er så godt positioneret og håndterer deres identitet som hjemmelige samtidskunstenere, og som gør dem endnu mere overtalende. Men hvis man under blafringen af hans bog også lytter til billedfortællingen, begynder “en” taler til os fra bag billederne – og hun taler tydeligt. Men “hvem taler, og om hvad?” – kunne jeg citere den indspænderige fotomatrix-afsnit, der blev citeret i bogens fodnote. Erdes billeder har sjældent historier, de gentager kun et par ord og et spørgsmålstegn fra den første til den sidste side: “Se, ser du det?” Og det er virkelig skræmmende, at der ikke er nogen intensitet i dette spørgsmål trods billedets følelsesmæssige og ofte metaforiske indhold! – Jokesz Antal

2004. 06. 08. 13.59, Feodosia, Ukraine

2006.01.29. 9.28, Villavicencio, Columbia