Palkó Tibor

Det var nødvendigt.

Godot Galleriet inviterer dig med stor venlighed.

PALKÓ TIBOR

Hvordan ved vi, at vi ikke drømmer (2)

Til udstillingen, som har titlen ___, hvor vi fremviser galeriens kunstners nyeste malerier.

Åbning: 2015. I maj 14 den kl. 20.

Åbner: L. Simon László forfatter

Til udstillingen, som har titlen ___, hvor vi fremviser galeriens kunstners nyeste malerier.

Nagy Mózes, kunstner, klarinetsolo

Tilgængelig: fra juni 13 i galeri-åbningstiden, tirsdag til fredag 9 og 14, lørdag mellem 10 og 13 år.

Oprejst illusion

Pataki Gábor

Hvordan ved vi, at vi ikke drømmer…

uddrag…

"Portréidees grundfolk – arbejder, krudehårde damer, røgefodelte demoner – lindrer her blandt os, står ansigt til ansigt med os på gaden, mens de på den anden side er fremmede trimmet ind i menneskekroppe, cyborgs, galaktiske væsener med placere af metaltråder, der lufter ud under deres transplanterede hud. Blod drypper af øjets lomme, en drue, der hang fra et træ, er blevet til gift, og i den maternale vaske ligger en lille afdøde zombie, der holder en zombie-akt.

Læses, kan billederne under den tilsyneladende ordnede overflade også forstås som horrorens udtryk, som manifesterer sig i den forstikkede bagside og den jordtået rædsel, der skjuler sig bag overfladen. De amerikanske thrillere slipper, selv i deres tilsyneladende fredelige småbyer, endeløst fra helvede fri, og mørkets sjæl kan endda jage de velplacerede beboere, der tager slurke af cocktails i deres lejligheder eller svever ved deres svømmebassiner – eller selv kan de blive til den. Hvorfor skulle der være anderledes på Europas fattigere del, blandt menneskene, der ofte varmer, er tre, iej at tage deres start og følelser til den? Historien og politiske dilettanter har båret disse samfund og deres indbyggere frem og beder dem i dag, og det er derfor ikke forbløffende, at smilet bliver forvrænget, og sjældent er der en garderobeskab med bindelet uden knogler, der kan lyssættes.

Det kan dog også være en anden fortolkning af Palkos malerier. Palkó Tibor ser nemlig ikke hverdagene fra eksternt perspektiv. Som ekstern observatør ville han uden tvivl have malet præcise fortolkninger, men på trods af alle modsatte påstande er Palkó «søskenfader», han udvælger ikke, han er både en del af en snæver og en bred – Nagykáta, Jászbere, europæisk – fællesskab. Mellem os er der arbejdstagere, hårde kvinder, også rosede dæmoner. Hvorfor ser vi hinanden nogle gange som zombier, cyborger, dråbe-stødte marionetter, er ikke hans fejl, men virkelighedens. Hvorfor ville han falde i løgnen? Han kunne, for hvis han ønskede, kunne han malerisk, charmerende, smukt, og kunne pædagogisk indpakke det fornemme papir i en smaragdæbne. Nogle, vilde eller uvilde, forladte detaljer beviser, at han kunne virtuøst tegne, skabe smukke farveovergange. I stedet lader han i stedet løs nedfaldende maling, uden om anatomien, harmonien, regelmæssig komposition ved beanstregning og med flad bristning, skaber overtykkede læber og øjne, der sidder asymmetrisk på ansigtet, og umulige rummelige situationer. Han samler næsten de uforenelige motiver og de uventede scenarier. En arm er genstridigt, et blik forstærker en fløjte.

Lever i en drømmeagtig tilstand.

Den maler begrænser sig kun til at skabe billeder, der afspejler dette hungarske univers: asynkrone, uregelmæssige, rå, fragmentariske, grovagt og sporlige former. Hans perspektiv er ikke blot hensynsløst, rynket, men gennemsyret med medfølelse, forståelse og indsigt. Han viser, men dømmes ikke, kritiserer, men uden bitterhed. Han kigger heller ikke ned på sine figurer, men op; yderlig, autonom transcendens stråler ikke blot fra de afsluttede store malerier i forme af kvinder, men også fra andre værker.

Det er ingen tilfældighed, at der efter spørgsmålet i udstillingens titel ikke følger et spørgsmålstegn, men tre prikker…

Hvordan ved vi, at vi ikke drømmer (2)