Nagy Gábor György

Godot-galleriet inviterer dig med stor venlighed.

Nagy Gábor György PIN 1966

Til åbningen af udstillingen med titlen 2006 den 2 november kl. 20

Udstillingen åbner med Iványi Bianca

Genstands‑ og medie‑transparens, deres smeltning ind i hinanden og den kontinuerlige gennemsivning af funktioner kommer til udtryk særligt i grafikken. Den genre, som oprindeligt endnu lå fundamenteret i manuelle teknikker, absorberede billedet, der blev genereret af tekniske medier—fotografien, den computergenererede print, tryk, elektrografik og lignende—og hos enkelte skabere kan man allerede i dag bemærke bevægelsen frem og tilbage mellem de muligheder, som manuelle og tekniske medier giver. Ifølge min vurdering har Gábor György Nyír grundelementer af en traditionel malerisk synsvinkel og trods alt skaber han mest i dag primært i grafiske udtryk og genrer. (Han har også opnået en grad i grafisk design.) Denne dobbelthed kendetegner hans værker gennem hele hans karriere, som det også afspejles i de to serier, som præsenteres her. En sådan tilgang kræver erkendelsen af, at malerkunsten har historisk fortrinsrettighed, og at denne fordel giver genren en ekstraestetisk kvalitet—et billede med en stærkere symbolisk last end fotografien. Denne tråd overførtes derefter til de computeropdaterede fotografier, og vurderingen af det færdige værk bliver så lig en, der ville være ved et maleri.

«Billederne medierer mellem verden og menneske. Mennesket “eksisterer”, altså er verden for det ikke direkte tilgængelig, og derfor skal billeder optræde. Men billedet, dvs. verden og menneske falder her til i princippet ind i en “glemning”. Mennesket glemmer, at der engang var én, der skabte billederne med det formål, at derved kunne man orientere sig i verden. Men han kan ikke længere dekode dem, og derfor lever han i afhængighed af sine egne billeder; forestillingen er blevet hallucination.» – skriver Vilém Flusser i *Fotografiets filosofi*. Når det kommer til Gábor György Nagys værker, som er baseret på de billeder personen selv har taget, er der grundlæggende tale om minder end om glemning. Men minderne refererer ikke til set billeder, men til psykologiske tilstande, stemninger, følelser, som vi fanger, når billedet opfattes. Denne påvirkningsmekanisme kan være en egenskab hos det tekniske billede, idet vi har tendens til at behandle foto­billedet som blot et spår af virkeligheden, et “vindue”. Ikke desto mindre skriver Flusser: “Den tekniske billedets ‘objektivitet’ er en illusion. Som alle billeder er det også ikke blot symbolsk, men præsenterer langt mere abstrakte symbolkomplekser, end traditionelle billeder.” Nagy Gábor Györggys billeder arrangerer i intentioner, der gør det muligt, at kun billedets konceptuelle betydning forbliver hos tilskueren, ikke bare et enkelt billede. For at dette skal ske må man naturligvis omorganisere virkeligheden noget, så den udtrykker mere end blot udseendet, og for at opfattelsen ikke kun er forbundet med selve udsigten, men også med “klérélsen” af seetidspunktet. Ved brug af Flussers terminologi kan man derved påvirke perioden, den opkaldes “tidsinterval”. “Tidsintervallet”, hvor de to serier vises, ligger ikke i det hurtige “blik”, eller den rolige “betegnelse”, men i den “sudrede betragtning”. Den sudrede observasjon vil gerne omforme ting til umættelige visioner, så snart Nagy Gábor Györggy gør, at fotografier, som bærer virkelighedens spor, forvandles i subjektivt blik. MULADI BRIGITTA

Kan ses indtil november 10. Fra tirsdag til fredag åbner den kl. 10 og 18. Lørdag åbner den fra kl. 10 til kl. 13 .