A. Nagy Gábor

Der er nogen, som samler på poststempler, akryl, lærred, 100x140 2008

Godot Galéria inviterer dig hjerteligt.

A. Nagy Gábor

Grammatikken for Glamour

til udstillingen med titlen ...

Åbning: 2008. november 5. 20 kl.

A Godot Galéria 2002-et og 2004-et præsenterede A. Nagy Gábor "komprimeret maleteknik" afsnit: da maleren selv tog fat på sine egne fotografier og billeder, der var fundet i magasiner eller på internettet, og opdelte dem i små billedpixler ligesom i digital billedkonstruktion, overlod han synspunktsopbygningen og fantasi til betræderen.

A. Nagy Gábors malerier forbinder de klassiske stilistiske elementer ubesværet; for optisk farveblanding kan de domme over impressionismen, rasterproblemerne i de geometriske abstrakte malerier fra det 60‑e bruges og 70‑tallet og temavalget kan også referere til pop‑art. På billederne smelter de subjektive erfaringer og de personløse verdens skygger ind i forestillingen, fortællingen svinder ud, og farvefulde kavalkaders små firkanter opløses. Da genkendelsen af detaljerne i forestillingen ofte kræver særlig indsats, giver A. Nagy Gábor plads til seerens kreative fantasi og inddrager denne med legende måde i kunstnerisk proces. Under denne særlige interaktivitet bliver kunstnerens billedrige verden, mens den bekræftes af seerens egne minder, fuldendt. Denne tilfredshed, glamouren som lader sig samles perfekt på afstand, falmer derimod i nærbidrag, når den betragtes nærmere.

MMS II. akryl, lærred, 70x100 2003

MMS III. akryl, lærred, 70x100 2003

A. Nagy Gábor maler i højre hånden. De opdagede tekststumper, der er formet af farverige bogstaver, udgør en raffineret mosaikstruktur, der bliver til et maleri. Siden 2005 har kunstneren, der bor i Berlin, med stor OGSÅ bevidsthed om sine omstændigheder i XX. århundredets kunsthistorie, brugt tid på at gøre undgået til de skadelige detectori, som for eksempel Georg Grosz, Otto Dix, Max Beckmann, Paul Delvaux, Joseph Kossuth og Sigmar Polke.

The Bare Minimum akryl, ler, 100x140 2008

I vores galleri vil de nyligt udviste malerier tage udgangspunkt i den legendariske filmepos fra Rainer Werner Fassbinder, “Berlin Alexanderplatz”, og undersøger den politiske, sociale og økonomiske parallell i Weimars republik og vores nutid. Grunden til de stadig mere udbredte paralleller i dag er, at Weimarrepublikken (1918-1933), som en af de mest kontroversielle perioder i tysk historie, kan betragtes som et simultant krisemodell for moderne demokratier. På overfladen ser det ud til at være ok, men bag den flyvende kunstneriske kreativitet, det pulserende sociale og kulturelle liv og det glitrende ydre findes der i virkeligheden løgn, bedrag, dekadens, hysteri og håbløshed.

Nagy Gábors politiker, samfundskritiker, har til ofte ironiske malerier lavet af kollager af privatbegivenheds­pictoriske elementer og uddrag af tekster fra deres sammenhæng. I lyset af den sorte baggrund forstærke de levende farver, de særligt pastellære overflader og de til tider sarte, overfyldte kompositioner malerierne til at have en reals fysisk kraft. Samtidig kræver tolkningen af de tekstlige oplysninger den øgede mentale indsats på grund af deres fragmentering, og så er billedtitlerne hjælp. Klisje‑lignende konfigurationer opstår ved at passe de gentagende tekststrenge til en associoativ forbindelse, der finder efter aftaler med den tilskuers fantasi.

Hvorfor kan jeg ikke smøge af her? akryl, lærred, 100x140 2008

Udstillingen kan ses fra tirsdag til fredag 10 og 18 i november 29, og lørdag mellem 10 og 13.