Szurcsik József

Fire årtier skjulte tidlige malerier, panoptikonets grafikker fra systemskiftet og nyligt udarbejdede værker mødes.

Sørjcsik József er en modtager af både Kossuth-prisen og Munkácsy Mihály-prisen, kunstner, grafiker og maler, performer og musiker, tidligere vice-rector ved Ungarsk Kunstuniversitet, professor på grafiksparken og tidligere leder af fakultetet. Und egenskabet at fostre kultur i en kunstfamilie ved 1959 gjorde Sørjcsik József til en skaber, der hurtigt og tydeligt former et særpræget, genkendeligt verdensbillede i den ungarske samtidskunst. Hans karriere begyndte i de seneste år af den efterfølgende socialisme og i årene omkring systemets omvæltning. Denne periode er ikke bare et historisk baggrundselement i Sørjcsik Kunst, men også en tilbagevendende problemstilling i hans værker: forholdet mellem individ, omgivelser og magt.

Det ikoniske motiv i værkerne er det konsekvent portreret i profil, uden karakteristika – og netop ved denne anonymitet bliver det generelt gyldigt – menneskelige ansigt. Denne metamorf sidelinje eksisterer dog ikke blot i sig selv; den kan også fremkomme skjult i landskabet eller organiseres i rækker ved siden, i uniformiserede strukturer, eller kombineres med monumentale arkitektoniske former eller forskellige geometriske figurer. Denne koncentration i profilen, det stilistiske element, giver kunstneren mulighed for at undersøge den enkelte, omgivelserne og magtens kontinuerligt skiftende, omstrukturerende forhold som en åben og universel problemstilling uden at skulle skildre konkrete kroppe.

Det fanger idéerne om en flugt fra virkeligheden, afkapsling og evighed med særlige kunstneriske værktøjer. I slutningen af det negentiders årtier – måske i forbindelse med tabet af håbet om omvæltning – trækker Szurcsik sig ind i den ufølte mytologis verden. Den antikke græske kulturs robusthed og kuppelen er dog som enhver mur, eller som kunstneren Janus‑face mur; samtidig beskytter den og afviser, mens den – som et motiv – kalder på en mangfoldighed af associationer.

Mesterværkets mangfoldighed illustreres tydeligt af den rige samling af anvendte teknikker og genrer. Udover gentagne grafiske værker og speciallignende, antik stiliserede olie‑akrylportrætter, der er lavet med en speciel, sprædnet teknik, er der også små plastikformer, malede værktøjsskulpturer, farvede papirinstallationer og svejsede stålskulpturer. Sheh Gözzi har udstillet siden 1985 og hans værker har fremvist ved mange internationale steder fra Szófia til Helsinki og New York, hans første udstilling blev afholdt på Godot Galeri i 1999. Hans seneste udstilling gik i opfordre i begyndelsen af oktober på Hódmezőváros i Tornyai János Museum, hvor der også blev holdt en rapportpræsentation som vinder af Giftsværhemmeningens Vinterudstilling i 2025. Hans værker er til stede i en række offentlige samlinger, blandt andet på Ungarns Nationalgalerie, i Pécs’ Janus Pannonius Museum, på den pragske Nationalgalerie eller på den flodnordlige Contemporane Ungarnle Game.

Med den sole åbne udstilling præsenterer Szurcsik József sit særlige materiale. Kunstneren, grafiker, maler, vil de første, 40 år, skjulte hovedsageligt – og endnu ikke viste i gallerier – verker, kuriositetsrige geometriske og surrealistiske kompositioner, den opstartende kunstners energirige, spændende skabelser ved kunder. Vi kan møde ham i de tidlige perioders grafik, den kalden “systemskiftes panoptikum” med sin barske ironi, tegnede figurer, der sammenføres med hans seneste, friskt skabte værker.

Udstillingen kan ses frem til december 19, tirsdag til fredag 10 og 14, lørdag mellem 10 og 13.