El Kazovszkij

Vi inviterer hermed maleren El Kazovszkij til udstillingen med titlen «A lakatlan sziget, kincses sziget». Åbningsceremonien den 2001 oktober 31 kl. 20. Udstillingen åbnes af en samtale, som kunsthistorikeren Sárosdy Judit vil føre med kunstneren.

Det særlige ved El Kazovszkij's udstilling *A lakatlan sziget, kincses sziget* er, at den udstiller udvalgte værker, som er skabt i løbet af de seneste tre år, i modsætning til de foregående udstillinger, som primært er tematiske. Naturligvis kan besøgende også møde nyere værker, men i størstedelen handler det om værker, der allerede er blevet udstillet på Várfok Galéria, Dovin Galéria eller på Szinyei Szalon.

El Kazovszkijs kunst er kunst, der bygger på symboler. En af de mest kraftfulde symboler er længslen efter noget uopnåeligt, som hverken er for meget eller for værre, men blot er foruroligende og vækker håb. Det kan også sættes i forbindelse med det konstante “vej”-symbol, der hele tiden er til stede på billederne. Vejden, som både er snoende og uendelig, kantet af mytologiske væsener, er et symbol på vandring og søgen. Den forladte ø er også et ulige mål for en evigt længselsfuld sjæl.

Stilisérrede figurer og objekter er også symboler. El Kazovszkij har også valgt at være med i billederne; længe anvendte han soldatens og kentaurens billede, mens han i sine nuværende værker fremstiller et hunde‑ulve‑lignende dyr i siddende form. Dets altid siddende figur placerer sig på grænsefladen mellem to verdener, og ingen af verdens love gælder egentlig for den, men alligevel er den i stand til at acceptere dem. Overdrevenheden i afbildningerne, de intense farvevalg og fremstillingen af bevægelser og stilhed påkalder teaterets verden, hvor instruktøren omhyggeligt “ordnede” rummet, og nu overlades virkemidlets indtryk kun til publikum at tage imod.

Udstillingen kan ses på hverdage indtil 30 mellem 10 og 18 eller på et andet tidspunkt, der aftales telefonisk.